Skip to main content
Stream på dit SmartTv
Find iTv Saga via YouTube appen og stream på dit SmartTv.
Shop Stories handler om unikke butiksfortællinger. Hver sin egen niche der byder på en særoplevelse. Det gode videointerview med nogle skønne mennesker, som lever og ånder for at bidrage til det byliv, vi alle elsker.

Hvordan kan vi være med til at bidrage til et eksisterende, florerende og levende butiksliv? Shop Stories hjælper med awareness i et øjebliksbillede med øje for den gode butiksfortælling.

Vi havde den fornøjelse at samle syv forskellige butiksoplevelser fra Aalborg 2021.

Shop Story 07: Buens Bogcafe

Emma og Kristine inviterer ind i et hyggeligt, rart, nærværende og safer space for alle LGBT+ personer hos Buens Bogcafe i Aalborg. Et inkluderende oplysningssted hvor du kommer ud af Internettet og ind i virkeligheden.

Shop Story 06: Sjölin

Vi har besøgt Sjölin i Læsøgade i Aalborg, hvor Jonas fortæller om jakkesæt målt op og syet fra bunden til den enkeltes behov. Skræddersyet ned til den mindste detalje med fokus på den gode oplevelse fra start til slut.

Shop Story 05: De 4 Årstider

Vibeke Lindgreen byder velkommen ind i livsstilsbutikken De 4 Årstider i Nørregade 23 i Aalborg. En levende, smagsfuld og elegant butik med sanselige oplevelser for enhver som har brug for lidt forkælelse i hjemmet.

Shop Story 04: We Love ShOes & Fashion

Hos We Love ShOes & Fashion finder du velværd, stil og kundeservice udover det sædvanlige. For Birgitta er det god energi og velværd, hvor hun 24/7 driver sin butik og webshop for at fylde hylderne op med de bedste varer.

Shop Story 03: F.I.D.U.S.

FIDUS er et kreaværksted og café, hvor kreativiteten har højt til loftet. Tanja fortæller om de mange muligheder for at male og tegne på deres udvalg af figurer. Alt imens man hygger med en kop kaffe eller et glas saftevand.

Shop Story 02: Butik ISIS

Det er mere end bare en spirituel oplevelse du bliver mødt hos ISIS – Butik og Rådgivning. Kirsten har en fantastisk viden og drevet butik i næsten 20 år inde i Aalborgs gågade. Skal den 6 sans stimuleres så er dette go-to stedet.

Shop Story 01: Nordic Afro Design

Nordic Afro Design er et mix af nordiske og vestafrikanske kulturer, som mødes. Essi designer og skræddersyr outfits i farverige designs, og hun er altid frisk på en snak om de forskellige mix af farver og materialer.

Hos iTv Saga har vi en særlig interesse i shoppeoplevelser, som stammer fra akademiske rødder inden for studier i samfunds- og oplevelsesøkonomi. Lad os bare kalde det en faglig kærlighed til den gode shoppeoplevelse.