Blogindlæg af Kristian Rafn
Måske kender du Roman Jakobsens kommunikationsmodel, som er en model fra 1960’erne, der definerede seks grundbegreber i kommunikation. Det er stadig et anvendeligt værktøj at bruge, når vi skal træne vores kommunikation. Ved at arbejde med modellen skaber vi en større bevidsthed om det budskab, som vi ønsker at sende ud.
I enhver kommunikation har du både en afsender og en modtager, og vi kan både lave en analyse på afsenderforhold og modtagerforhold. Formålet med en afsenderanalyse kunne f.eks. er at skabe en større indsigt i afsenders kompetencer og egenskaber til at formidle sit budskab. En afsenderanalyse kan være med til at finde muligheder til at forbedre afsenders kommunikationsevne. Laver vi derimod en modtageranalyse, så kunne formålet være at tillære os viden om modtagerforhold, som så kan gøre os i stand til at få vores budskab bedst muligt ud til modtageren. Vi kan skelne mellem den faktiske modtager og den implicitte modtager. Den implicitte modtager er den person eller målgruppe, som afsender ønsker at ramme. Den faktiske modtager, er som ordet lyder, den faktiske modtager.
Kontekst er den sammenhæng hvori modtager og afsender er forbundet i en bredere forstand. Det kan f.eks. være en kulturelle sammenhæng eller situation, hvorpå modtager og afsender har en interesse til fælles. Kontekster kan være forskellige i størrelser fra en stor gruppe mennesker til en kontekst blot bestående af få personer. En journalist kan bevæge sig meget rundt i forskellige kontekster og derfor også tilpasse sit sprog og væren fra kontekst til kontekst. Hvordan vi taler og formidler i en politisk kontekst er ikke det samme som i en kunstnerisk kontekst, men måden vi arbejder på kan være ret så ens.
Meddelelse er den oplysning, som modtager ønsker skal nå til afsender. Typen af meddelelser kan påvirke en modtager til en handling, og her kan vi skelne mellem ønsket handling og uønsket handling. I et scenarie hvor afsender sender en meddelelse til modtager, og der opstår en ønsket handling, så kan vi snakke succesfuld kommunikation. Sker der en uønsket kommunikation fra modtager, så må dette defineres som dårlig kommunikation. En negativ eller oprørt modtager er ikke nødvendigvis dårlig kommunikation, hvis dette var det tiltænkte formål med meddelelsen.
I visuel kommunikation er meddelelsen ofte et produkt af æstetisk karakter. Udover en tekst eller lydspor, så har den visuelle elementer af billeder/video. Her skelner man i grove træk om den formale æstetiske funktion og den uudsigelige æstetiske funktion. Den formale æstetiske funktion er det, som vi kan sætte ord på f.eks. et virkemiddel til at opnå en bestemt følelse. Den uudsigelige æstetiske funktion er sværere at beskrive og kan variere fra person til person f.eks. nogle reagerer på en måde og andre på en anden måde. Det visuelle produkt kan så også enten være interaktivt eller ikke-interaktivt f.eks. designer vi et journalistisk produkt til at skabe interaktion eller ikke.
En trænet journalist kan spille på emotionelle faktorer til at påvirke sin modtager på et følelsesmæssigt niveau. Hvordan ønsker vi formen af vores budskab? Vi kan f.eks. være faktabaseret eller emotionel i vores budskab, og her er vi nede og berører koden i kommunikationsmodellen. Koden er f.eks. de etiske overvejelser og valg af sprog. Koden er der, hvor en journalist har sin styrke og skelner sig ud. Det handler ikke bare om, at en meddelelse kommer frem til modtager, men måden hvorpå den er frembragt og fremskabt.
Kontakt er den kanal (medie), som afsenderen ønsker at bruge. Et medie kan f.eks. være et socialt medier, en avis, en flyer, et brev, en mail eller andet. Kontaktformen hænger sammen med koden, da hvert medie taler forskelligt med sine egne værktøjer. Der kan være forskellige begrænsninger i brug af det ene medie frem for det andet. Eksempelvis skal vi lave et videojournalistisk indslag til sociale medier, så har Instagram en begrænsning til videoer med max varighed op til et minut, hvor Facebook belønner videoer, der er over tre minutter lange. Størrelsen i bredde og længde varierer også fra eksempelvis YouTube og Meta (Facebook, Instagram), YouTube fortrækker tv-format 16:9 mens Meta foretrækker en mere 1:1 størrelse. Måden at lave gode opslag på adskiller sig også i tekster, tags, overskrifter m.m.
Tak for at du læste dette blogindlæg indenfor kategorien:
Videojournalistik
Vi håber, at du fandt inspiration i denne vidensdeling.
Vi ser frem til at bringe flere af slagsen.